Om Mannequin Shop 2017-10-12T20:46:01+00:00

HVOR KØBER MAN KJOLER I KØBENHAVN?

– I KØBENHAVN KØBER MAN KJOLER HOS MANNEQUIN SHOP!

De smukkeste festkjoler i København finder man, når man drejer bort fra Strøget og går ned ad Hyskenstræde. Der, midt på det gamle stræde, ligger Københavns bedste kjolebutik; Mannequin Shop, præcis som den har gjort i mere end 50 år. Og præcis som for 50 år siden, finder man i den gamle kjolebutik den dag i dag de skønneste gallakjoler til fest og festlige lejligheder – unikke og smukke kjoler, som alle er håndplukkede fra modens metropoler Paris, Milano, London og New York.

Kjoler i København – Mannequin Shop

KJOLEBUTIKKEN MANNEQUIN SHOP

Kjolebutikken Mannequin Shop har klædt kvinder i raffinerede og smukke kjoler i årtier. Kendt og anerkendt i København og omegn for sin sikre stil, personlige og håndværksmæssige kyndige betjening og ikke mindst for sine altid opdaterede og tidssvarende modeller. Indkøbt og håndplukket i verdens modemetropoler hver sæson.
Vi klæder alle typer kvinder på så de stråler. Mannequin shop har altid det største udvalg af smukke kjoler til overkommelige priser.

TATJANA OG KJOLERNE

Butikken ejes og ledes af Tatjana Enevoldsen. Tatjana er uddannet modedesigner fra Margretheskolen fra midt i tresserne og har arbejdet med mode og detail siden. Hun har altid haft en forkærlighed for smukke kjoler, og hendes sans for luksuriøse designs og velsiddende snit er formidabelt. Hver eneste kjole i Mannequin Shop er nøje udvalgt, med kvalitet og stil for øje.
For Tatjana har det altid været en hjertesag, at kvinder i alle aldre skal kunne finde smukke kjoler, de har råd til at købe. Derfor valgte hun allerede tidligt i sin karriere at gå udenom de dyre forhandlere og selv finde frem til de bedste systuer ude i verden, og siden hun overtog Mannequin Shop, har det været fast kutyme, at Tatjana personligt udvælger og henter de unikke kjoler, man kan finde i Mannequin Shop.
Tatjana giver sine kunder stylingtips i topklasse og inspirerer sit personale til at levere præcis det samme: God, kyndig, erfaren og personlig betjening, så du også går hjem med en købsoplevelse og lige den kjole du skulle bruge.

Tatjana Enevoldsen – Kjolebutikken Mannequin Shop i København

KJOLER FRA DEN RØDE LØBER, BILLED-BLADET OG VILD MED DANS

Drømmer du selv om en kjole fra den røde løber eller en af dem, du ser de kendte i, når du åbner ugens Billed-Bladet eller følger dine favoritter på Instagram, er drømmen slet ikke uopnåelig. Mannequin Shop klæder mange af de kendte kvinder på; den faste kundekreds indbefatter både kendte sangerinder, skuespillerinder, politikere, politikerfruer og stjerner fra programmet “Vild med dans”, og selvom du i billedbeskrivelsen ofte vil kunne læse, at kjolen er fra Paris, er Paris ligeså ofte ikke længere væk fra dig, end Mannequin Shop på Hyskenstræde i København.

Du vil måske ikke kunne finde den eksakt samme kjole, som stjernen på billedet bærer – for hos Mannequin Shop finder du kun få ens kjoler – til gengæld kan du med garanti finde en kjole, der er mindst ligeså smuk, og uanset årstid eller lejlighed kan du til enhver tid vælge din helt særlige kjole mellem mere end 600 unikke modeller.

Også finalisterne til Miss World konkurrencerne nyder godt af det store udvalg af kjoler fra Mannequin Shop. Senest blev de alle iklædt kjoler herfra i 2016, og på billedet ovenfor ses Tatjana og hendes mand Kurt Morgan sammen med Miss World 2012, som var iklædt en finalekjole fra Mannequin Shop.